Foredrag – Rene Nielsen

Home/Ikke kategoriseret/Foredrag – Rene Nielsen

Tænk det utænkelige. At vågne op på et sygehus og ved selvsyn konstatere, at
begge dine ben er væk. Et scenarie, der får dagligdagens udfordringer, forandringer
og små konflikter til at blegne.
Det utænkelige blev virkeligheden for René Nielsen. I dette inspirerende foredrag
fortæller han om sit livs vigtigste erkendelse – nemlig den, at han aldrig
nogensinde ville få sine ben tilbage. Uanset hvad han gjorde, uanset hvem
han bebrejdede, uanset hvor meget bitterhed han kunne mobilisere.
I et humoristisk og tragikomisk foredrag sættes forandringsbegrebet på spidsen.
Hvordan erkender vi som menneske og medarbejder, at intet nogensinde
vil blive som tidligere – at plejer for alvor er død?
Populært sagt kan man sige, at dette er det ultimative foredrag, når det drejer
sig om at få mennesker til at møde og håndtere forandringer for efterfølgende
at skabe endnu stærkere resultater. Vi bliver ikke født forandringsparate –
det er noget vi selv skal vælge at være.

Billetter købes på www.sportscenter.dk

Arrangeres i samarbejde med: Vildbjerg Sports- og Kulturcenter, Vildbjerg gymnastik forening,
Borgerforeningen, De aktive 60ér, Kulturhuset, Vildbjerg KFUM.

Vildbjerg Sports- og Kulturcenter. www.sportscenter.dk Tlf. 96 27 07 00 Mail: vildbjerg@sportscenter.dk

30 december 2018|