Historie

Home/Historie

Vildbjergs Historie

vildbjerg-1900
Gammelager, Vildbjerg

Når man siger Vildbjerg tror mange fejlagtigt, at navnet hentyder til de ”vilde på bjerget”, hvilket ikke er korrekt. Navnet består ganske rigtigt af to grundpiller. Ordet ”Vild” hentyder til de mange væld eller vild, hvilket vil sige kilder, der er i og omkring byen. Ordet ”Bjerg” hentyder til, at byen ligger på en bakke, hvilket er mest tydelig, når man kommer fra øst af Østergade. Et par moderne omskrivninger af byens navn finder vi f. eks. i   Kildebakkeskolen og Leve-bo miljøet Kildehøj

Jernalderen

I og omkring Vildbjerg har der levet folk lige siden jernalderen, hvilket understreges af  fund ved udgravninger hos Kvik køkkener og senest hos Herning Varmeforzinkning. Her fandt man klumper af jernmalm, hvilket viser, at allerede dengang var Vildbjerg en ”jernby” med egen smed.

Vest for byen har Herning Museum fundet to jernalderhuse. De er dateret til at være fra 500 f. kr. Specielt er det, at de lå alene i et fugtigt engområde. Nederste del af væggene var kløvet egetræ. Ved hjælp af træets årringe – det største stykke havde 360 årringe, hvorfor træet kan være 400 år gammelt før det blev fældet. Med andre ord har det altså spiret fra omkring 725 f. kr., og man er sikker på, at her har været tæt skov.

For at illustrere, hvordan forholdene har været i jernalderen har man  genskabt søerne i Søparken, der er fra 1995, så de har samme bredde som åen havde i jernalderen.

Den gl. kirke

Den ældste bygning i byen var ind til 1905 Vildbjerg gl. Kirke fra 1200-tallet. Blandt klenodierne fra den var og er den gamle klokke fra 1273, som stadig er i brug, idet den hænger i klokkestablen ved Kapellet i Søndergade. Den gamle kirke havde også en prædikestol fra 1603, der er genanvendt i den nuværende kirke, hvilket også gælder alteret og døbefonden.

I 1905 blev kirken, der var blevet for lille, revet ned og erstattet af den nuværende, men stort set alle byggematerialer fra den gamle kirke er bygget ind i den nuværende kirke. Således stammer alle de firekantede kvadre fra soklen og op til vinduerne fra den gamle kirke.

Første omtale

Første gang, man finder noget skriftligt omkring Vildbjerg er omkring 1330, hvor byen er omtalt i Ribe Oldemor som Wilbyergh.

At der har været livlig handel i området viser det faktum, at en kvinde under havegravning i 1888 fandt en britisk mønt. Den måler 19 mm og vægten er 5,43 gr. Materialerne i den er mest sølv iblandet en mindre del  guld. Dens anslåede alder er 2000 år, og den befinder sig på museum.

I dag har Vildbjerg lige under 4000 indbyggere og er Herning Kommunes 3. største by.

Hotellet

Blandt byens markante bygninger er Hotel Vildbjerg fra 1883. I 1945 blev hotellets overtaget af en kreds af borgere, der senere solgte det videre til en privatmand. Fra starten havde hotellet ingen spiritusbevilling, og det medførte, man man hvert 4. år havde ”folkeafstemning” om bevilling eller ej.  En overgang havde man dette, der kaldtes en begrænset bevilling, hvor ”Herboende gæster” kunne købe øl eller vin.

Jernbanen

I 1904 kom jernbanen Herning-Holstebro – efter en hård kamp til byen – Oprindelig var planen, at den skulle have været over Skibbild  og Sinding, men den daværende sognerådsformand Niels Mouridsen ville det anderledes, og efter flere rejser til København fik han ændret linieføringen. Derfor har man syd for Vildbjerg en af Danmarks skarpeste jernbanekurver.

Anlæggelsen kostede Vildbjerg – Nøvling – Timring kommune 20.500 kr. at betale over 15 år. Det ville Timring ikke være med til og forlod i 1906 fællesskabet for at blive selvstændig. Ved den lejlighed sagde den nyvalgte sognerådsformand i Timring, at om 50 vil der ikke ryge skorstene i Vildbjerg!!!

Underforstået, at byen ville være ”død”, og timring den store by. Han fik delvis ret. For i 1953 fik Vildbjerg fjernvarme.

Elektrisk lys

Vildbjerg var en af de første byer i områder, der fik elektrisk lys. Den 12 marts 1906 stiftedes Andelsselskabet Vildbjerg Vildbjerg Stationbys Elektriske Lysanlæg. Prisen  var omkring 20.000 kr., og strømmen blev produceret på eget elværk.  Frem til 1951 var det jævnstrøm, man anvendte, men i 1951 gik man over til at købe  vekselstrøm fra Vestkraft.

Byens gamle elværk kan stadig ses på N. Mouritsensvej – gule hus, der i dag er privatbolig.
Ved opførelsen kostede det 2017 kr.

Skolen

I begyndelsen af 1900-tallet voksede byen så meget, at man i 1908 byggede en ny skole ”Den gule Bygning”. Skolen havde syv klasseværelser og fire lejligheder samt gymnastiksal.

I alt kostede den 49.130 kr, og det faldt så mange for brystet, at hele sognerådet blev skiftet ud ved det efterfølgende valg. Skolen fungerede dog som skole frem til 2007, hvor den blev afløst af den nye skole på Bjørnkjærvej.

Friluftsbad

På et borgermøde blev det i 1936 drøftede man, om der skulle etableres et friluftsbad i Vildbjerg. Svaret var et ja, og i januar 1937 stiftedes A/S Vildbjerg Svømmebassin. Friluftsbadet kom til at bestå af e soppebassin til børnene, et 40 m bassin med et springtårn på fem meter i den ende, hvor vanddybden var 3,80 m, et filtertårn og to omklædningsrum med brusebad – koldt vand forstås – til damer og herrer.

Svømmebassinet blev anlagt i en gammel grusgrav ved Østergade, og alt gravearbejde m.v. blev udført af frivillig arbejdskraft. Jorden, svømmebadet blev anlagt på var kommunal, men det blev bestemt, ”at den skulle være til brug for kommunens beboere i fremtiden”.

Ved den store ombygning af Vildbjerg Sports- og Kulturcenter i 2006 måtte friluftsbadet, der lå, hvor hovedindgangen til centret er i dag, sløjfes.

Se historiske billeder af Vildbjerg