Vildbjerg Lund

Home/Turist i Vildbjerg/Vildbjerg Lund

Vildbjerg Lund

anlægget

10. februar 1906 tog en lærer, en gartner, en assistent, en øl-handler og en stationsforstander en stor beslutning. De var nemlig hovedkræfterne bag beslutningen om at etablere Vildbjerg Lund.

I år er det 108 år siden, at de første andelsbeviser blev solgt. For 50 kroner kunne man blive andelshaver. Et beløb som i dag kan lyde som latterligt lidt. Men for 108 år siden var det en stor sum penge, og derfor afdrog andelshaverne med 2,50 kroner pr.gang.

Ikke kommunal!

Vildbjerg Lund er altså alene ejet af de forskellige andelshavere og ikke af kommunen.

Men titlen som parkejer går bestyrelsesmedlemmerne nu ikke op i. For dem er det langt vigtigere at Vildbjerg har et flot, grønt område, som kan benyttes af alle mennesker.

Vi får da et tilskud fra Kommunen, og Vildbjerg Sports- og Kulturcenter står for alt det grove arbejde. Men hvert år er vi selv nede og sørge for udplantning af nye planter. Det grønne parkområde er en flittig brugt plads, når der er fodboldstævne i byen, og tidligere har der været opført sommerspil og været holdt 1.maj-møder.

Kan ikke nedlægges

Bestyrelsen har allerede styr på, at kommende parkejere og gæster ikke skal frygte, at det grønne område pludselig bliver omdannet til eksempelvis boliger. Det står i sognerådsbogen, at Vildbjerg Lund ikke kan nedlægges.

Derfor tøver andelshaverne da heller ikke med forsat at forskønne parken. Således er der etableres en bålplads og en ny gangsti.

Besøg hjemmesiden