Leonoras koncert er en støttekoncert med Langgaard Brassband, hvor pengene går til forskning i specifikt børnenyresygdomme. I september 2024 fik Nikolaj Langgaard og hans hustru en datter, Leonora. Desværre levede hun kun i 15 timer, da hun havde en sjælden og alvorlig nyresygdom. Kort tid efter den traumatiske oplevelse at miste sit barn, begyndte ideen hos Nikolaj om en støttekoncert. At skabe lidt mening i det hele.