Generalforsamling jf. vedtægter – herefter foredrag med Mikael Kamber – SUR for en sikkerheds skyld?. Et foredrag om at navigere mellem det positive og det negative. Der er garanti for inspiration, humor og stof til eftertanke, når Mikael Kamber fortæller om vejene til trivsel og arbejdsglæde. Det handler hverken om at være “positiv” eller “negativ” som person, men om at kunne træffe de hensigtsmæssige valg fra situation til situation. Undervejs får vi konkrete metoder til at navigere mellem det negative og det positive i hverdagen – det involvere ikke mindst et skib, en bøn og en flaske. Foredraget er baseret på de seneste årtiers forskning i trivsel, på Mikael Kambers arbejde med emnet i mere end 15 år og på hans bestseller Sur for en sikkerheds skyld. Mikael Kamber (f. 1967) er journalist, forfatter og TV-vært. Han holder foredrag og kurser om trivsel, arbejdsglæde og ledelse, han har skrevet fem bøger om de samme emner og taget uddannelsen Certificate in Positive Psychology (CIPP) i USA. Michael Kamber har desuden en fortid som topleder, både som chefredaktør for JydskeVestkysten og mediedirektør i DR.